​Såler

Pas på foden

Fødderne er på hårdt arbejde hver dag, så der er god grund til at passe på dem. De 26 spinkle knogler i hver fod vejer kun 3-4 gram stykket, og skal bære hele kroppens vægt. Fodens knogler belastes dagligt 5-7 gange din kropsvægt. Hos løbere kan dette komme op på flere tons pr. km., der løbes.

Mange problemer kan opstå omkring fødderne og med virkning til hele kroppen. Alle aldersgrupper kan have behov for indlæg. Børn med medfødt platfod (korrigeres fra 5 års alderen), unge som er hypermobile og derfor får en funktionel platfod og evt. sekundære følger deraf så som skinnebensbetændelse, løberknæ eller andre overbelastnings gener. Midaldrende med begyndende forfodsplatfod/tværplatfod, begyndende skæv storetå, hælspore, smerter under foden eller achillessene problemer. Ældre hvor slidgigt i fødder, knæ, hofter måske skyldes en forkert belastning på grund af fejlstilling i fødderne. Dårlig balance på grund af ustabil kontakt med underlaget. Konsekvenserne af manglende understøttelse af fødderne kan være mange. Foden (og ved afvikling af foden kun forfoden) skal kunne bære og balancere hele kroppens vægt, en fantastisk konstruktion, som det er værd at passe på.

Fysioterapeuter råder over en lang række redskaber, som kan afhjælpe problemerne omkring fødderne. Ved første konsultation laves en krops- og holdningsanalyse inklusiv nærmere undersøgelse af foden. Dette gøres for at vurdere eventuelle behandlingsmuligheder. Behandlingen kan evt. være en speciel tilpasset indlægs sål og øvelser med løbende opfølgning, hvis det er nødvendigt. Sålen kan rette op på forkert fodstilling og give bedre stødabsorbering.​

Indlæg

Fysioterapeuter i Danmark har mulighed for forskellige typer af indlæg. Gait Scan, Foot Scan, VASYLI, SUPERSOLE, FORMTHOTICS. Fysioterapeuter fra klinikken, som laver indlæg, har været på kurser omkring alle disse forskellige indlægstyper, men har udvalgt tre typer, som er de mest brugbare og billigste, nemlig FormtHotics, Supersole og Vasyli. Alle tre typer tilrettes individuelt i klinikken. Ved første konsultation vil vi, hvis der er behov for indlæg vurdere og vejlede om, hvilken type der er bedst til den enkelte. Indenfor alle tre typer såler findes der mange forskellige sål typer, hvilken type der vælges kommer an på mange forkellige faktorer. Hvilket problem, der skal rettes op, hvilke belastninger sålen skal afhjælpe, i hvilke situationer fødderne belastes mest, evt. sport, stående arbejde eller hvilket fodtøj, de skal passe i. I dag behøver man ikke orthopædisk fodtøj for at kunne bruge et indlæg. Til ALLE sko, hvor en indersål kan tages ud, kan der fremstilles et individuelt indlæg. Du er altid velkommen i klinikken med spørgsmål og også til at komme og vise os de sko, du har, om et indlæg kan tilpasses dertil. Vi er her for at hjælpe DIG med netop dine problemer.

Ved medlem af Sygeforsikring Danmark gives et tilskud på ca. 88 kr.

Kontakt Klinik For Fysioterapi Juelsminde 

Odelsgade 66, 7130 Juelsminde

CVR: 35060545

Klinik For Fysioterapi Juelsminde I/S
Odelsgade 66
7130 Juelsminde
Telefon.: 75 69 32 99
CVR: 35060545
info@juelsmindefys.dk